Søg
Close this search box.
Test af HASENJAGD Løbestrømper

Test af HASENJAGD Løbestrømper

Vi har haft mulighed for at teste et produkt der for os er nyt, nemlig HASENJAGD Løbestrømper.

HASENJAGD er startet af de to Nordjyder Rasmus og  Morten, som selv har en aktiv fortid indenfor cykelsport og derfor så et behov i markedet for udvikling af bedre sportsstrømper.

Deres webshop åbnede op denne sommer og de har fra starten haft pæn succes, båret af en stor tilfredshed med produkterne.

Test af HASENJAGD Løbestrømper

For virkelig at sætte strømperne på prøve, har vi fokuseret på at give dem nogen kilometer i i løbeskoene og ikke bare vurdere dem ud fra en engangsoplevelse.

Hvis du har fået smag for at prøve de nye HASENJAGD løbestrømper og samtidig støtte op omkring en ny dansk iværksættervirksomhed har du chancen nu.

Birthe der har stået for testen fortæller følgende:

Jeg har fået æren af at teste løbestrømperne fra HASENJAGD de seneste to uger. De er blevet testet på forskellige distancer og typer af træningspas, herunder joggeture,
intervaller, tempoturer og lange løbeturer. Til testen er det blevet til 170 km i løbeskoene iført HASENJAGD.

Jeg har testet strømper fra Classic serien og HSNJGD serien. Mit første indtryk af løbestrømperne var positivt, da de er af god kvalitet med et minimalistisk og stilrent design. Jeg var dog lidt skeptisk over, at der ikke var markeret hvilken strømpe, der hørte til henholdsvis højre og venstre fod, som jeg ellers er vant til fra andre løbestrømper. Jeg frygtede, at det ville påvirke pasformen og komforten under løbeturen. Men allerede på første løbetur blev denne skepsis modbevist.

Strømpernes pasform er god. De sidder tæt til foden og laver ikke irriterende folder i
skoen, som kan genere under træningen. Jeg har i testperioden ikke oplevet, at
strømperne har udvidet sig under løbeturene, men de har derimod holdt den samme tætte pasform. Strømperne er velegnet til alle typer af træningspas lige fra de rolige lange joggeturer til intervallerne med masser af fart. Strømpen har en fin åndbarhed, som holder fødderne tørre kilometer efter kilometer. De har passet fint til efterårets temperaturer, men om de kan holde mine fødder varme, når termometeret kommer under frysepunktet, må tiden vise.

Navnet HASENJAGD, som vel kan oversættes til ’harejagt’ på dansk, giver en ekstra kant og dimension til brandet. På flere af deres styles er der afbilledet en hare, som er en lækker detalje til strømperne. HASENJAGD er strømper til alle sportsfolk med sans for kvalitet og stilrent design. Strømperne får mine varme anbefalinger, så #letthehuntbegin.

Læs også

Martin Meyer

Martin løb fra depressionen

I dette portræt skal vi møde Martin. Martin er 31 år gammel og bor i Slagelse sammen med sin kæreste og datter

Thomas Mørkedal

Thomas løber for en større sag

Vi har allerede mødt mange forskellige løbere her på danskelobere.dk, og alle har forskellige grunde til at løbe. Thomas hvis løbehistorie vi