Det handler alt sammen om prioriteter

Det handler alt sammen om prioriteter - Birthe Willumsgaard Pedersen

Birthe Willumsgaard Pedersen på 28 er en eksil-jyde, der oprindeligt kommer fra Skive. Hun er i dag bosat på Frederiksberg og fortæller i dette portræt om hendes prioriteter og motivation omkring løb.

Det er med det samme tydeligt at se, at Birthe er en meget struktureret person. Og det blev i løbet af interviewet klart for mig, at det er et værktøj, hun benytter i det daglige – og også når det kommer til at planlægge sine løbeture.

Et aktivt frirum

For Birthe er løb et frirum, der er en nødvendighed, i en travl hverdag. Når man, som Birthe, altid har været meget aktivt, er det vigtigt. “Løb giver mig energi og gør mig glad, så det vil jeg ikke være foruden. Jeg har et stillesiddende arbejde, hvor jeg har behov for at få rørt kroppen enten inden eller efter en dag på kontoret,” fortæller hun.

“Hvis jeg ikke får mit løbe-fiks, bliver jeg doven og uproduktiv. Så den energi jeg lægger i min træning, får jeg mange gange igen på flere fronter, såsom sundhed, energiniveau og mental opladning,” fortsætter hun.

At indsatsen begynder at vise sig i resultaterne har kun været en yderligere motivation for at fortsætte med løbet. “Jeg kan se, at jeg bliver stærkere og hurtigere, jo længere tid jeg har løbet. Det giver endnu et boost til motivationen.”

Dronning Louises Bro

Så længe Birthe kan huske, har hun haft et par løbesko, men det var en særlig begivenhed på Dronning Louises Bro, der for et par år siden for alvor vækkede Birthes lyst til at løbe.

Om den episode fortæller Birthe: “Jeg husker det tydeligt: Det var en skøn forårsdag i maj. Dagen, hvor Copenhagen Marathon blev afholdt i København. Jeg var troppet op på Dronning Louises Bro med en veninde for at heppe på de seje løbere, som skulle løbe 42,195 km gennem Københavns gader.”

“Jeg blev fascineret og tryllebundet af stemningen på broen den solskinsdag i maj. Vi snakkede om, hvordan det mon måtte være at kæmpe sig igennem løbet, og hvilken oplevelse det måtte være at krydse målstregen. Jeg husker, at jeg sagde: ’Jeg tror aldrig, jeg kommer til at løbe et Marathon. Det er simpelthen for langt’. Men jeg tog grueligt fejl!”

Organiseret løbetræning

Umiddelbart efter oplevelsen ved Copenhagen Marathon deltog Birthe på et udendørs løbehold i Fitness DK. Om det fortæller hun: “Det var mit første møde med løbeverdenen. Her fandt jeg ud af, at jeg egentlig ikke var helt tosset til at sætte den ene fod foran den anden.” “Jeg trænede et par gange om ugen med løbeholdet i Fitness DK de følgende uger og fik derudover råd til, hvilke træningsture jeg selv kunne løbe derudover.”

Løbetræningen gav Birthe mod på mere, og da tiden nærmede sig september, hvor CPH Halfmarathon skulle afholdes, lod hun sig overtale til at deltage.

Det var dog ikke uden nervøsitet, for hun havde inden da ikke deltaget i et løb af denne type. “At have løbet 5 km til Skive Løbet var overhovedet ikke til sammenligning,” fortæller hun.

Som optakt til løbet fik hun dog gode råd med på vejen. “Træneren i Fitness DK, der fik mig overtalt til at tilmelde mig CPH Half, gav mig anbefalinger til, hvilke turer jeg skulle løbe i ugerne op til løbet.” På den måde blev Birthe klar til sit første store løb, og det gik faktisk ret godt.

“CPH Half 2016 blev mit første halvmarathon, som jeg gennemførte i tiden 1.37.22. Jeg var glad og lettet over, at jeg gennemførte og havde en god oplevelse med løbet.”

Mere vil have mere

Birthe havde for alvor fået blod på tanden og var nu klar på flere udfordringer. “Efter lidt betænkningstid efter CPH Half i 2016 valgte jeg, at mit næste mål skulle være Copenhagen Marathon 2017. I starten af 2017 fik jeg lavet et træningsprogram på 3 måneder, som jeg skulle følge frem mod den store dag.”

Birthes træner formåede at sætte et godt program sammen som samtidig var tilpas struktureret – som tidligere nævnt, lige noget for Birthe.

“Personligt er jeg meget struktureret, så da jeg modtog Excel-arket med de mange ugers træning, vidste jeg, at det nok skulle blive godt. Alt var planlagt, og løbetræningen blev med det samme puttet ind i kalenderen, så jeg vidste, hvornår jeg skulle løbe”.

Runners High

Kulminationen på 3 måneders hård træning var ikke til at tage fejl af. “Copenhagen Marathon 2017 blev en oplevelse, jeg sent glemmer. Jeg havde sat et optimistisk mål om at gennemføre mit første marathon under 3 timer og 30 minutter. Da jeg så krydsede målstregen i tiden 3:18:48, forstod jeg pludselig, hvad begrebet ’Runners High’ dækker over. En følelse, der er svær at beskrive. Det skal opleves.” fortæller Birthe med stor entusiasme.

Til dagligt løber Birthe typisk mine træningspas alene, da det dermed er lettere at planlægge træningerne i forhold til kalender fra uge til uge. “Siden januar 2018 har jeg haft Michael Jeppesen som træner, hvor han hver uge strukturerer min træning. Han afholder også hver uge fællestræning, som hans løbere kan deltage i, så der løber jeg også med, når det passer ind i min kalender” fortæller hun.

Kalenderen for 2019 er åben

Efter Birthe for et par uger siden løb ny PR til CPH Half, er der ikke umiddelbart yderligere løb planlagt, men Birthe er ved at finde ud af, hvad 2019 skal byde på af løbeoplevelser. “Jeg håber på at kunne løbe mit første løb i udlandet i 2019, da jeg gerne vil opleve en udenlandsk storby i løbesko med et nummer på maven. Hvilken destination det bliver, må tiden vise. Måske det både bliver et halvmarathon og et marathon i udlandet i 2019,” fortæller hun.

På den længere bane jagter Birthe altid den næste PR på diverse distancer, og hun er heller ikke helt afvisende overfor helt nye udfordringer. “Om jeg på et tidspunkt kaster mig ud i triatlon, vil kun tiden vise, men for nu har jeg det godt i et par løbesko.”

Triatlon er om noget, en sport der er tidskrævende, men mon ikke Birthe har et excel-ark, der kan få det hele til at gå op, hvis det ender med det.

“Jeg har mange gange oplevet, at folk sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg løber så meget og vælger at prioritere det. Men tiden andre måske bruger på at se serier, bruger jeg i mine løbesko. Det handler alt sammen om prioriteter og at gøre netop dét, der gør en glad,” pointerer Birthe.

Det har været en fornøjelse at interviewe Birthe. Hendes gode energi og evne til at få tingene til at lykkedes smitter virkelig.

Hvis du har lyst til at følge Birthe videre herfra, kan du gøre det på Instagram, hvor hun har profilen @birthewp. Det er en dejlig blanding af løbe- og feriebilleder.

Ninjaen Kim

Ninjaen Kim Ebbesen

Kim Ebbesen kender du måske fra Instagram hvor han går under navnet @ninja_ebbesen.

Kim har masser af aktiv fritid på programmet, for han dyrkede triatlon og det kræver jo som bekendt at man er skarp til både at svømme, cykle og afslutningsvis at løbe.

Kim ved som andre triatleter dog godt at man ikke kan mestre alle disciplinerne lige godt og at man samtidig med at man skal forbedre sine svage sider er nødt til at gå all-in på de discipliner hvor man er stærkest. Det er her løb kommer ind i samtalen med Kim.

Triatlet ved et tilfælde

Kim har løbet i mange år, men har som så mange andre haft perioder i sit liv hvor løb ikke har fyldt så meget. “Jeg har egentlig løbet i utrolig mange år, men har holdt nogle års pauser, da jeg ikke havde lysten længere.”

“I 2014 lokkede en kollega mig dog til at løbe mit første halvmarathon i Århus og det blev gennemført i tiden 1:36,10.”fortæller Kim begejstret.

“Min kollega blev viiildt imponeret over det og sagde at jeg kunne blive rigtig god, så jeg googlede løbeklub i Esbjerg”.  “Jeg meldte mig ind i en klub og først efterfølgende fandt jeg ud af det var en Triatlon-klub.”

Efter at have dyrket Triatlon har Kim nu valgt at fokusere på løbet og lægge de øvrige discipliner på hylden. “Jeg løber fordi det er den disciplin jeg er bedst til og samtidig har et stort potentiale for at forbedre mig der.”

Kim har en træner der laver programmer for hans træning, dem følger han alene, men løber fra tid til anden også med en gruppe løbere i Esbjerg, der arrangerer både hele- og halvmarathonløb.

Ambitionerne & DM på 10 km’eren

Til marts har Kim planlagt at løbe DM i Middelfart på 10 km distancen, men et andet mål vil være at prøve at deltage i nogen af de store udenlandske halvmarathon løb. Her fremhæver han Berlin Half.

Om ambitionerne for fremtiden fortæller Kim, “mine egne og trænerens ambitioner skulle gerne være at kunne komme til at mænge mig i det øvre midterfelt til DM og måske kunne til at ramme tider på under sub 1.20 på halvmarathon-distancen”

Som supplement til løbetræningen styrketræner Kim efter et fast program, også udviklet af hans træner.

Som du nok kan læse bruger Kim meget tid på sin sport, og mange har svært ved at se hvordan han finder tiden til det, fortil dagligt har en han lederstilling hvor der også bliver lagt rigtig mange timer dagligt.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Havde idag fornøjelsen at løbe mit første 1/2 marathon i Kolding, men mit løb nr. 16 i alt. Men ikke mindst den seje gut som løber ved siden af mig, Ejgil Eriksen fra Kolding Motion som løb sit marathon #100 Stort tillykke i #klub100marathon Jeg havde fået en tid jeg skulle prøve at nå fra min coach @m2sportslab_ på 1:25;00 og kan sige med stolthed at jeg nåede det i tiden 1:24;09 min. trods kulde og en enkelt modbydelig bakke i Bramdrupdam. Og sidst men ikke mindst havde jeg godt selskab i bilen af nogle skøre/skønne tøser fra Esbjerg😉👍 Glæder mig til at se hvad sæsonen ellers kommer til at byde på, men det lover godt 🤘😊 #trainhard #triathlontraining #runnersdk #running #halfmarathon #triathlon #triathlete #lifestyle #fit #swimbikerun #runningman #enjoy #triathlon_world #worldoffusion #beunstoppable ______________________________________ #intersportesbjerg #parkvejcykelsport #dekoprintpadborg #m2sportslab #neverquit

Et opslag delt af 🇰🇷🇩🇰Kim 🆒 Ebbesen (@ninja_ebbesen) den

Kim på Instagram

Det er primært løbebilleder du finder på Kims Instagram profil, og det betyder da også noget for ham at dele netop dette. “Jeg synes det betyder mere og mere, for når man så møder de mennesker man er “venner” med på Instagram så går snakken meget nemmere og man er altid nysgerrig på at høre hvordan det går med de andre.” “Også hvis de har haft skader eller lignende. hvor man så kan dele erfaringer” fortæller han.

Kim løber til dagligt i løbesko fra ON Running. Det er et mærke mange triatleter benytter, så helt ude af det er han ikke. Mine indendørs løbesko er Nike Lunarglide, men regner stærkt med at købe de nye Nike Zoom Fly Flyknit.

Du kan i øvrigt læse mere om Nike Zoom Fly Flyknit løbeskoen her.

Når løb holder kronisk sygdom på afstand

Når løb holder kronisk sygdom på afstand

Johnni Olsen løber ikke kun fordi han kan, men fordi det også er stærkt medvirkende til at holde en kronisk sygdom på afstand.

Johnni’s fortælling er rigtig god og en fantastisk fortælling om hvordan løb kan medvirke til at opnå en målbar bedre livskvalitet.

Morbus Bechterew

Johnni fik i 2016 konstateret rygsøjle-gigt, også kaldet Morbus Bechterew. Det er en kronisk lidelse der skaber forkalkning i rygsøjlen, og dermed giver stivhed og smerter i ryggen.” “Der er ingen kur, kun smertestillende i forskellige former og motion.” “Det er derfor vigtigt at holde ryggen i gang og i den sammenhæng begyndte jeg at løbe” fortæller Johnni.

Første løb i 2017

Selv om Johnni i dag har god fart i benene og er blevet en ivrig løber er det faktisk ikke ret længe siden han startede med at løbe.

“Jeg løb min første tur i maj 2017, og trænede regelmæssigt, ca. 3 gange om ugen og jeg gennemførte mit første halv maraton i Bønnerup Strand, som blev gennemført i tiden 2 timer og 6 minutter.”

Derefter blev Johnni desværre ramt at en skade der holdt ham uden i nogen måneder. Han havde ellers sat næsen op efter at løbe en hel maraton i oktober samme år. Den plan gik desværre også i vasken da en ny skade opstod.

Træningen blev genoptaget da det kunne lade sig gøre og i 2018 var det ved en halvmaraton i Holsterbro at Johnni’s nye PR skulle sættes. “Jeg løb i Holstebro i februar 2018, og formåede at komme igennem i tiden 1 timer og 37 minutter.”

Drømmene lever stadig

I september måned fik Johnni  lavet et struktureret træningsprogram, med 4-5 løb om ugen. Det har også genoplivet drømmen om at løbe den fulde maratondistance. “Mit nyeste mål er, at få løbet et helt maraton inden året er omme og komme under 1 time og 30 minutter på halv maraton. Derudover drømmer jeg lidt om en ultra run engang i fremtiden og måske en Ironman” fortæller han.

Johnni’s motivation for at løbe er først og fremmest at holde sin sygdom nede, men han finder også motivation i, at blive ved med at forbedre sine tider på henholdsvis 5, 10 og 21,1 km. “Jeg nyder at presse min krop til det yderste og håber jeg kan blive ved i mange år”, siger han.

Udover at løbe, så styrketræner og cykler Johnni også. “Styrketræningen er også ret vigtig for min sygdom, men jeg finder det heldigvis sjovt”.

Nike Fanboy

Johnni har en last som til udtryk da jeg spurgte ind til hvilket løbeudstyr han foretrækker.

“Jeg har altid været lidt fan af Nike, så det meste at mit tøj og mine sko er selvfølgelig fra Nike. Mit nyeste køb er Nike Pegasus 35, som er en helt fantastisk sko. Så har jeg også investeret i Nike Zoom Fly til konkurrence løb og PR forsøg. Det er helt sikkert en sko, der giver lige lidt ekstra fart”. Det er ikke første gang vi hører folk fremhæve netop Nike Zoom Fly løbeskoen – den giver altså noget ekstra.

Smertestillende er lagt på hylden

Johnni er et levende bevis på at løb kan være et fantastisk alternativ til smertestillende medicin. Og at man selv om man er kronisk syg, kan udrette store ting her i livet. “Det er vigtigt, at man kæmper igennem og ud på den anden side af smerten, så man får alle fordelene ved træningen.” “Jeg er gået fra at tage smertestillende hver eneste dag, til at tage en enkelt pille engang hver 4. måned” fortæller Johnni afslutningsvis.

Johnni har vores største respekt og vi er meget imponerede over hans udvikling – hvis du også vil følge hans videre færd skal du tage at følge ham på Instagram hvor han hedder @johnniolsen

Tina Ginnerup Jespersen

Tina Ginnerup Jespersen

Tina Ginnerup Jespersen er 39 år, fra Nyborg på Fyn. På Instagram hedder hun slet og ret @tina_ginnerup_jespersen.

Motivationen

Tina’s motivation for at løbe er primært at holde hendes krop i gang. “Jeg synes det er helt vildt fedt at være så aktiv som jeg er, selvom jeg snart runder de 40” fortæler hun. Udover at løbe spiller Tina også 3. divisionshåndbold.

“Derudover kan jeg super godt lide at jeg kender min krop ud og ind. Det er super fascinerende, at jeg kender hvert et lille signal, den sender mig. Det har jeg lært ved at presse den helt derud, hvor alt er brugt” fortsætter Tina.

Tina gennemførte sit første halvmarathon tilbage i 2008. “Egentlig havde jeg ikke haft andre ambitioner for mit løb, end at tabe mig, men da en bekendt solgte sit startnummer til Storebæltsbroens 10 års jubilæum sprang jeg til.” “Jeg gennemførte i min hidtil bedste tid: 1.51.10” fortæller hun.

“Jeg holdt siden formen ved lige og havde efterfølgende planlagt at løbe den fulde distance i Odense. Men under en 30 km tur stod det klart, at min krop nok aldrig helt var med på den. Jeg fik et rimeligt genstridigt løberknæ, og måtte ”nøjes” med endnu et halvmarathon ved HCA i stedet.”

De følgende år fortsatte Tina sit løberi, dog mest på de kortere distancer. Hun deltog bl.a. i Eremitageløbet. Da Tina i 2010 blev gravid med sin søn som i dag er 7 år, satte det dog hendes løb på stand-by. Det blev til en pause i en længere periode hvor hun som hun selv formulerer det “slet ikke kom ud og æde asfalt”.

Vægttab

I 2017 blev der dog lavet om på det. “I forbindelse med et større vægttab, snørede jeg igen skoene og fik vind i snuden.” “Igen var det Storebælt halvmarathon, der lokkede, og jeg gennemførte med et minimum af forberedelse og maximum af jernvilje.” fortæller hun. “Tiden blev derefter, og jeg besluttede mig for at melde mig til HCA Halvmarathon endnu engang for at lave en lidt bedre tid.” “Det blev den, og jeg besluttede mig for aldrig at droppe løb fuldstændig igen.”

Næste personlige mål ligger heller ikke langt væk for Tina. “For tre uger siden løb jeg så CPH Half, og nu har jeg et mål om at ryge under 60 minutter på 10 km inden jul. Lige nu hedder den 1.04.51, så det skal jeg nok komme.” siger hun fuld af optimisme.

Den mest vidunderlig løbefølelse

Efter i mange år at have løbet i samme type løbesko oplevede Tina at de begyndte at give hende vabler og blå tæer. Derfor har hun ikke fortrudt at skifte til en ny model.

“Mine nyeste løbesko var nærmest en revolution for mig. Det er et par Nike Odyssey React, der nærmest blev købt i desperation. Jeg faldt over nogle gode anmeldelser af skoene, og de giver da den mest vidunderlige løbefølelse.”

Tina forudser at hun her har fat i en ny favorit. “Jeg tænker, at de bliver mine bedste venner i mange år fremover” siger hun.

Bonus Info! Nike Odyssey React kan lige nu købes til nedsat pris hos både Sportmaster og i Nike Store.

Løber altid alene

For nogen er løb lige så meget en holdsport som en individuel sport, men ikke for Tina. Hun fortæller “Jeg løber alene – ALTID alene! Jeg har virkelig svært ved at løbe sammen med andre.” Tina fortsætter, “Jeg er et stort snakkehoved, og går slet ikke ligeså meget i løbermode, når der er andre med på turen.”

Tina tager også altid ud til løb alene og har ikke behov for at medbringe tilskuere.

Det sociale aspekt i at dele sine løb og oplevelser på Instagram giver dog stor værdi. “Det motiverer mig helt vildt, når jeg deler noget på Instagram. Folk jeg ikke kender, begynder at følge mig, ligesom jeg følger dem. Det er som om man bliver medlem af en lille klub, hvor man bakker hinanden op og følger med.”

Vi forstår Tina 100% på det her punkt.Og vi er glade for at Tina også er god til at dele sine aktiviteter med Danske Løbere på Instagram.

Opbakning

Både i forbindelse med TIna’s vægttab og løb har hendes opbakning fra den nærmeste omgangskreds været stor. “Derudover giver det giver total meget på selvtillidskontoen, når nogle spørger om råd og vejledning til at komme i gang med løb” fortæller hun.

Supplerende træning

Ved siden af løbet spiller Tina som tidligere nævnt 3. divisionshåndbold, og det har en positiv effekt på løbet. “Jeg tænker, at den form for træning og kampene er en god supplering til distanceløbet. Derudover styrketræner jeg i center, når vejret bliver alt for træls.”

For Tina fungerer løbet som ren meditation og er der hun lader de mentale batterier op. “Det er virkelig meditativt for mig at komme ud og mærke min krop men også naturen skifte henover året.” “Jeg er mest til sommer- og efterårsløb.”

Det næste mål

Til foråret skal Tina bl.a. løbe halvmarathon på Ærø. “En veninde har bedt mig om at hjælpe hende med at gennemføre hendes første løb, og hun valgte destinationen.” “Vi tager en hel weekend med hygge dernede, så det bliver meget anderledes i forhold til, hvordan mine tidligere løb har været gennemført.” fortæller hun.

En stor drøm der måske ligger lidt længere ude i fremtiden er at deltage i et af de helt store løb, f.eks. Berlin Marathon.

Jesper – En ægte Karmaviking

Jesper - En ægte Karmaviking

Når man taler med Jesper, eller Karmaviking som han hedder på Instagram er det første man tænker at der her er tale om et meget positivt indstillet menneske. Han har igennem løb fundet en masse positiv energi som han er indstillet på at give videre. Give videre i bedste karma stil.

Jesper har løbet i godt 5 år. “Jeg var en tyk doven mand indtil for 6 år siden, hvor jeg blev ‘tvunget’ i gang med fitness” fortæller han. “Jeg startede på cross-traineren et par gange om ugen til jeg havde opbygget noget kondition, og begyndte så så småt at løbe sent om aftenen, så ingen så mig løbe – det er fjollet, men jeg tror mange er bange for hvad folk tænker” uddyber han.

Hvad motiverer en Karmaviking?

Det er altid interessant at høre hvad der motiverer folk til at bruge de mange træningstimer på at løbe og forJesper var der også en rigtigt god grund til at løbe. “Da jeg begyndte at træne og løbe, begyndte jeg også at tabe mig, markant. Efterhånden som kiloene forsvandt steg motivationen og jeg løb mere og mere”. “Efterhånden blev dog mere til en måde at meditere for mig, wellness kan man kalde det” fortæller han videre.

Når en skade kan være god

“Jeg blev grebet af iveren og skulle løbe hurtigere og længere og endte da også med en skade”. “Det var det bedste der kunne ske, for det tvang mig ned i gear og jeg fik lysten til hyggeløb tilbage, jeg løber bare for at ha det godt og nyde turen – Gerne langt, men aldrig som en konkurrence”.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Fantastic run again today with the always funtastic #odenserunners 🤩 I was surrounded by youth today(yoith and @brauer1009 😜), and allthough i feel 17, my body just isn’t 😂 Pace was set at somewhere around 5’15”, which is too fast for a 10km for me at the moment… This picture is from around 9km filled with jumping on boulders, benches and hillclimbs 😊 What you should notice is the two runners in the back, we were struggling to keep up the whole way, but our spirit will never tire 💪 And THIS is what i love about running! Keep your spirits up, life is great 😊 #løberliv #runnersofinstagram #running #enjoytherun #enjoylife #karma #karmaviking #løbemagasinet @danskeløbere #goodkarma #runnerslife #bodytransformation #løberne #odense #odensecity #mitodense #odenseå

Et opslag delt af Karmaviking (@karmaviking) den

Odense Runners

De seneste par år har Jesper løbet sammen med Odense Runners der er et gratis løbefællesskab i Odense. De opererer på Facebook og alle kan være med og er velkomne.
“Især om vinteren er det godt at ha en aftale, for jeg skal IKKE være den der melder fra og bliver drillet.” “På den måde kommer jeg også ud på de ture, hvor jeg virkeligt ikke gider.” …de ture kender vi vist alle.

I den kommende tid er der et par løb i kalenderen for Jesper.
“Jeg har netop tilmeldt mig crossløb fyn, som er 10 løb fordelt over hele Fyn vinteren igennem og så regner jeg med at løbe mit første marathon i år, hvilket ved jeg dog ikke endnu.”

Til spørgsmålet om hvilke ambitioner Jesper har for sit løb på den længere bane har han ogås planerne klar. “Jeg vil gerne løbe nogle ultraløb, ikke bare lange løb men lange trailløb!” “Jeg fik blod på tanden efter Kolding Night and Day, hvor jeg løb halvmarathon både nat og dag på trapper, bakker, mudder og ler. Det var det hårdeste jeg nogensinde har prøvet, men det var fantastisk”

Løb og træning fylder meget i Jespers kalender, for ud over  løb styrketræner Jesper 4-6 gange om ugen i en lille times tid ad gangen.

Det er da heller ikke alle der forstår prioriteterne lige godt. “Nogle gange hører jeg dem der: “pas nu på dig selv, husk hviledage, det er altså ikke sundt, alt med måde”. “Men det er ikke ret tit, og folk er generelt gode til at heppe og bakke op”. “Mine forældre er især gode til at heppe, min far er gammel marathon-løber og ved hvordan det er”.

Karmaviking på Instagram

Jesper har oplevet det som mange andre også har. At det kan give ekstra motivation at dele sine løb på Instagram. Derfor lægger han også ofte billeder op og man kan bl.a. se en sjov billedserie hvor han installerer en lille batteridrevet blæser i hans vikingehjelm så den, ved særlige lejligheder, er til at holde ud at løbe med.

“Jeg synes løb drejer sig om at have det godt, og sørge for at medløberne har det godt, min far sagde altid: “man skal ikke løbe hurtigere end man kan snakke sammen” og det prøver jeg at holde mig til.”

God karma

“Til HCA Marathon havde jeg en stor pose slik med rundt, både som hurtig energi, men der blev også delt ud til de løbere der så ud til at være trætte. “Jeg hyggede bare og skulle ikke nå noget, så hvorfor ikke hjælpe de andre på turen.”

Jespers håb er at den slags breder sig og som han siger “tænk hvis alle heppede på hinanden?”.

Det er svært ikke at blive imponeret af Jespers overskud og gode energi og det er en fornøjelse at kunne fortælle om hans projekt her på danskelobere.dk

Vi glæder os til at følge ham på Instagram.

Chief Mom med masser af jern i ilden

Martina Karim - Chief Mom med masser af jern i ilden

Martina Karim, løber fra Odense, med masser af jern i ilden og et energiniveau der er svært at følge med. Sådan kan vi meget kort beskrive Martina og selv om hun ikke er meget for at snakke om alder (for det er jo bare et tal) ved vi også at hun er 44 år gammel.

Hun beskriver sig selv som en ‘Chief Mom’ til 3 børn, heriblandt et sæt tvillinger.

Motivation

Martina startede med at løbe i starten af 2013, den gang blev det til en tur på 4 km. Siden da har hun ikke set sig tilbage.

En pludselig ændring i Martina’s liv betød at tiden blev en vigtig faktor og igennem de seneste par år har hun løbet 15 storby marathon og et utal af halvmarathonløb.

Vind i håret

Hvis ikke Martina havde sat så stor pris på de mørke og kolde aftner havde løb nok ikke været noget for hende, for det er netop disse der danner rammen om de lange træningsture. “Det hårde arbejde går hånd i hånd med disciplin for træningen starter først efter kl. 20.00 når børnene er puttet” fortæller hun. Hun fortsætter “ Jeg elsker den kolde vind i håret og følelsen at have gennemtæsket kroppen – i alle slags (møg)vejr.”

“Når træningsfasen er overstået, høster jeg. At løbe gennem målet og lave ”flyvemaskinen” er det fedeste!”

Utålmodighed

Martina beskriver sig selv som utålmodig, både erhvervsmæssigt, privat og i sporten. “Derudover er mit ego større end min krop, og mit temperament kan nå helt uforudsigelige højder” fortæller hun. Måske det som Martina selv beskriver som svagheder er lige netop den benzin der er med til at give ekstra energi til de mørke kolde træningssture?

Disciplin & Marathon blues

Martina fortæller selv at motivation, lyst og disciplin er hendes største styrke, “når jeg har et mål, kan intet stoppe mig.”
Det tomme rum, der kommer efter ethvert marathon løb, den såkaldte marathon blues frygter Martina hver gang, men ved også at der er mange mål og drømme i sigte.

Bonusinfo: Martina har en lille tattovering på venstre skulder hvor der står ”Limits exist only in people’s minds”. “Den bruger jeg når tingene bliver tough” fortæller hun.

Den hurtigste mand i Danmark

Den hurtigste mand i Danmark - Frederik Schou Nielsen

På Instagram præsenterer 22-årige Frederik Schou-Nielsen sig selv som “Den hurtigste mand i Danmark”, eller “The Fastest Man in Denmark” for han skriver nemlig på engelsk. Frederik har i skrivende stund 5601 følgere og en del af dem er udenlandske hvorfor det giver god mening at skrive på engelsk.

Udenfor løbebanen studerer Frederik til dagligt Ernæring og Sundhed – det giver ret god mening.

Danmarksmester

Når man er regerende Danmarksmester på 100 meter distancen i den flotte tid 10,56 tiltrækker man sig automatisk noget opmærksomhed. Frederik startede med at løbe tilbage i 2013 og stiller til dagligt op for løbeklubben Sparta der holder til ved Østerbro Stadion i København.


Motivation

Til spørgsmålet om hvad der er motivationen for at løbe svarer Frederik “Min motivation for at løbe er at se hvor langt jeg kan komme, og skubbe mine grænser hver dag til træning. Blive den bedste udgave af mig selv og den bedste i Danmark”. ”Det hjælper også at man ved der er nogle holdkammerater der står hver dag til træning og bakker op om det og at vi kan lide i fællesskab” fortsætter han.

I dag løber Frederik som sagt i Sparta hvor han er en del af en større træningsgruppe af unge mennesker. Selv om de ikke alle dyrker de samme dicipliner fungerer det godt. Frederik har selv en fortid med fodbold som han droppede til fordel for løb.

“I gruppen laver vi både styrketræning, men også plyometrisk træning, som primært består af nogle forskellige spring øvelser. Vi træner også bevægelighed, smidighed mm.”

Fremtidige mål

Frederik har netop lige afsluttet sæsonen her i september, men starter igen op med konkurrencer i starten af det nye år. Et af de store mål er at løbe DM og forhåbentlig også kvalificere sig til til EM.

Ambitionerne på den længere bane er at blive ved med at være den bedste i Danmark, som han jo opnåede i sommer med det danske mesterskab på 100 meter. “Derudover vil jeg rigtigt gerne med til et EM, men det kræver virkeligt meget, så vi må se hvor langt talent og hårdt arbejde rækker” fortsætter han.

Prioriteter

Som ambitiøs idrætmand har det naturligvis en pris at skulle træne så meget som Frederik gør. Derfor er det heller ikke uden omkostninger at man er nødt til at prioritere sin sport først.

“Desværre har jeg måtte melde afbud til flere ting, som jeg egenligt hverken kunne eller havde lyst til at melde afbud til, men de muligheder der opstår med med min sport får jeg ikke igen, så det er med at tage dem når de kommer!” fortæller Frederik.

Frederik på Instagram

I forhold til at dele billeder på Instagram er Frederik rimelig klar i spyttet. “Det er meget forskelligt hvor ofte jeg deler noget, men det er klart fedest at dele noget der er gået godt, frem for noget der ikke er gået så godt. Man tænker også mere over at man gerne vil dele gode og spændende oplevelser, end halvdårlige eller kedelige oplevelser.”

Løbesko

Til spørgsmålet om hvilke løbesko Frederik sidst har købt overrasker han faktisk. “Det er faktisk nogle år siden, men dem jeg bruger lige nu er Nike Air Zoom Pegasus 35, og grunden til jeg ikke selv har købt nogen er at jeg er sponsoreret af Nike og modtager sko og udstyr fra dem” fortæller han.

“Til konkurrence bruger jeg et par Nike Superfly Elite pigsko”.