Thomas løber for en større sag

Thomas Mørkedal

Vi har allerede mødt mange forskellige løbere her på danskelobere.dk, og alle har forskellige grunde til at løbe. Thomas hvis løbehistorie vi fortæller i dette opslag løber for en større sag.

Thomas er 38 år og bor i Ørslev 14 km udenfor Ringsted sammen med sin kæreste og 3 børn, på 12, 4 og 3 år. Til dagligt arbejder han som murer.

“Jeg har dyrket kickboksning og boksning i ca 15 år, og har derfor altid løbet en del for kondiens skyld. Efter en rygoperation for diskusprolaps i 2013, blev løb lidt en udfordring. Men jeg ville løbe, og nu er løb faktisk med til at holde mig smertefri.”

Sygdom satte stopper for løb

“I 2014, Da min kæreste var gravid med vores datter, blev hun ramt af en blodprop i hjernen, og jeg stoppede selvfølgelig med både kampsport og løb. Hun kom sig rigtig godt og vores datter blev født sund og rask i marts 2015.”

“I 2016 fik jeg lysten til at starte boksning igen, og pga nye regler skulle alle boksere scannes i hjernen for at blive godkendt til kamp. Så det skulle jeg også. Jeg blev dog blev ikke godkendt!”

“De havde fundet noget i min hjerne. Efter et par scanninger mere fik jeg svaret.. jeg havde en tumor siddende i hjernen over højre øje. Heldigvis var den til at operere og jeg fik den fjernet i april 2017.”

Operationen gik godt og jeg kom hurtigt tilbage til hverdagen, og også i gang med at løbe igen”.

En forældres værste mareridt

“I sommerferien ‘17 begyndte vores datter at blive syg. Sådan rigtig syg. Vi var ind og ud af sygehuse uden nogen rigtig kunne fortælle hvad der var galt. Lige indtil en scanning af hendes hjerne, hvor vi fik det frygtelige svar. Vores lille pige havde en stor tumor siddende midt i hjernen og den kunne ikke opereres. Hun blev i al hast indlagt og et 18 måneder langt kemoforløb startede.”

“I forbindelse med min datters sygdom hørte jeg første gang hørte om FundRacers, da de afholdt julelotteri for alle børnene på afdelingen. De gør et fantastisk arbejde, og da jeg selv fik muligheden for at løbe Marathon for dem og samtidig  samle ind til Børnecancerfonden, var jeg slet ikke i tvivl at det var noget jeg skulle.”

“Det er en motivation der ikke kan måle sig med andet! Jeg vil hjælpe de små superhelte som kæmper med den forbandede sygdom.”

Team Aya

“Min svoger og løbemakker, oprettede “Team Aya” ( min datter hedder Aya) til Stafet for Livet i Ringsted, hvor vi sammen med en masse andre hold fik samlet en masse penge ind til Kræftens Bekæmpelse.”

“Tidligere har jeg ikke deltaget i særlig mange løb. Kun DHL Stafet og et enkelt klovneløb ( som støtter Danske Hospitalsklovne ) så Copenhagen Marathon 2019 bliver mit første Marathon. Jeg løber 3-4 gange om ugen alt mellem 5 og 30 km. ca 60 km om ugen i mine Nike Air Zoom Pegasus 35.”

Fra Danske Løbere har vi kæmpe respekt for Thomas, og føler os meget beærede over, at han vil dele sin historie med os. Vi håber på alt godt for Thomas, og hans familie, og vil helt sikkert heppe med fra sidelinien når Copenhagen Marathon skal løbes. Du kan følge Thoms på hans Instagram profil – Rockingrunner

Martin løb fra depressionen

Martin Meyer

I dette portræt skal vi møde Martin. Martin er 31 år gammel og bor i Slagelse sammen med sin kæreste og datter på snart 2 år.

Martins inspirerende historie handler om hvordan man ved hjælp af løb og motion kan komme ovenpå og overvinde en slem depression.

2012

Det hele starter i 2012. Jeg var i gang med uddannelse og undervejs i min fagprøve skrivning bliver presset for stort. Et pres jeg havde lagt på mine egne skuldre. Jeg render ind i en depression samt stress og hele verden braser sammen.

De efterfølgende mange måneder kan jeg ikke tage mig sammen til at lave noget som helst. Det eneste jeg laver er faktisk at spille PlayStation. Undervejs flytter min kæreste og jeg hjem til mine svigerforældre og her begynder jeg at rode med cykler.

Cyklerne bliver en stor del af min hverdag og det hjælper mig med at få tankerne væk. En dag køber min svoger en racercykel og jeg tænker at det kunne være sjovt at køre sammen med ham, nu hvor jeg alligevel bygger dem. Hos mig er der ikke langt fra tanke til handling og jeg får hurtigt købt mig min første racercykel. Efter 1 måned tilmelder jeg mig mit første løb på 108 km.

Det blev startskuddet til en hverdag fyldt med motion, men også min måde at bearbejde alle de ting der foregik inde i mit hoved.

I 2017 fik min kæreste og jeg en dejlig lille datter og de mange timer på landevejen var der ikke rigtig tid til mere, så jeg begyndte så småt at løbe.

Første halvmaraton

I det første halvår af 2018 blev det kun til 3 løbeture. Men i juli begyndte løb for alvor skulle begynde at fylde i mit hoved. Jeg tilmeldte mig nemlig CPH Half. Som med alle andre ting satte jeg baren højt og gik efter at løbe sub 1:40:00.

Hurtigt gik løbet fra at være ren motion til rent faktisk at blive lidt seriøst. Jeg har en super god trænings makker, Kasper, som er på nogenlunde samme niveau som mig. Dagsformen svinger lidt og derfor kan vi presse hinanden på den gode måde. Vores løbeture forberedte mig super godt på CPH Half og det lykkedes at løbe i tiden 1:39:47 😀

Efter mit første halvmarathon havde jeg brug for noget at træne imod, så lige pt er målet at løbe sub 20min på 5 km’eren. Min bedste tid er indtil videre på 20:15.

Udover den korte distance løber jeg gerne længere ture i skoven på diverse singletracks og supplere gerne op med en tur på løbebanen og tæsker intervaller.

2019

Som løber har jeg brug for at have noget at “løbe” efter og derfor er planerne i 2019:

  • CPH Half
  • Hededanmark Røsnæs trail 32km

Ret hurtigt er løbetræningen begyndt at fylde rigtig meget. Jeg løber 40-50 km om ugen, fordelt på 3-4 ture, hvilket mange af vennerne og mine bekendte synes er dybt godnat, samtidig med de har en vis respekt.

Jeg deler mange billeder efter mine træningsturen, og for at være ærlig så er det helt klart for at få et klap på skulderen. Tror der er mange der kan nikke genkendende til at hvert like af ens billede lige giver lidt på selvtillidskontoen.

Man skal ikke gå ned på udstyr

Jeg kommer fra cykelsporten hvor udstyret næsten betyder mere en træningen. P.t. består min meget lille sko samling af et par Brooks Levitate 2 og et par Nike Pegasus Turbo samt mine trail sko som er et par Asics Fujitrabuco.

At vinde over depressionen

Så for at samle det hele startede min træningsmani kort tid efter min verden ramlede sammen og depressionen ramte. Det har hjulpet mig til at komme videre, de mange timer på landevejen, både i løbe sko og på cyklet har gjort mig “rask”. Idag er der ikke noget sygdom tilbage, men jeg skal stadigvæk have mine træningsture, da det stadig er meditation for mit lille hoved.

Martin fortæller afslutningsvis at han aldrig tidligere har fortalt åbent om hans depression. Det er indtil nu, kun familie og nærmeste venner der har vidst noget.

“Ordet depression er stadig super svært for mig. Jeg har længe gerne ville sige det højt og det bliver så nu. Jeg håber i tager godt imod det.”

Tak for historien Martin – du er en stor inspiration.

Sender – En løbemotivator

Sender - En løbemotivator

Sender Clausen er en fyr der er dukket op i mit Instagram feed rigtig ofte. Jeg følger masser af danske løbere på Instagram og ser hver dag masser af flotte og inspirerende billeder. Sender’s billeder er dog nogen af dem der skiller sig ud med en virkelig flot æstetik.

I dette portræt fortæller Sender om sit liv med løb.

Motivation for at løbe

For Sender betyder det lige så meget at blive inspireret, som at kunne inspirere andre.

“Min motivation for løb finder jeg ved at træne andre eller når jeg kan se min udvikling går den rigtige vej. Samtidig finder jeg det også motiverende når venner der dyrker løb også udvikler sig eller bliver motiveret igennem mig,” fortæller han.

“Det giver mig et smil på læben, når folk spørger nysgerrigt ind til hvordan det går – men samtidig at jeg kan motiverer andre til at komme i gang, når de ikke har, kunne finde troen på sig selv,” fortsætter han.

Har stort set altid løbet

“Jeg har løbet siden folkeskolen, men det er først indenfor de sidste 4 år at det er gået stærkt. Det startede med Copenhagen Marathon i 2014 og endte i en Ironman i 2016, men nu fokuserer jeg 100 % på løb.”

Løb er en perfekt ego sport, da man som sådan ikke er afhængig af andre end sig selv, men for Sender er det sociale aspekt vigtigt.

“Det er meget blandet hvem jeg løber med, jeg nyder selskab på turene, men samtidig at kunne blive udfordret når det gælder pace eller andet – men kan også godt lide en god stille og rolig tur, hvor snakken går.”

“Jeg løber typisk i Dyrehaven eller på Strandvejen, da jeg godt kan lide de lange strækninger, uden alt for mange lyskryds, men samtidig kan jeg nyde livet i Dyrehaven med træerne, der ændrer sig efter hvilken sæson vi er i, eller fange solens stråler ved Øresund. Men bruger også meget tid på Østerbro stadion, når der er intervaller på programmet.”

De næste mål

“Jeg har ikke så mange løb i kalenderen i den kommende tid, da jeg giver min krop lidt ro efter et hårdt efterår med både marathon og de mindre distancer. Så nu kigger jeg blot på hvad sæson 2019 skal byde på. Men en ting er sikkert, der skal jagtes pr på forskellige distancer.”

Ikke uden ambitioner

Sender løber ikke kun for sjov og konkurrencementaliteten er til at få øje på.

“Jeg har høje ambitioner, jeg vil gerne være helt med fremme, hvor de andre hurtigere herrer også er, så det betyder at jeg gerne vil lave gode tider på både 5 km, 10 km, halvmarathon og marathon-distancerne.”

“Den store drøm jeg har indenfor løb er at komme under den magiske grænse på 3 timer på marathon”

Supplerende træning

“Jeg svømmer og spinner en smule ved siden af, for at bryde det vante mønster, og så kan jeg  heller ikke helt slippe svøming og cykling, som er de to andre discipliner som er med i triathlon.”

“I bund og grund, gør jeg det for hyggens skyld, men også for at lave noget andet, så bentøjet får lidt ro fra den konstant belastning den får igennem løb eller mit erhverv.”

Sender på Instagram

Som tidligere nævnt er Sender meget aktiv på Instagram, hvor du kan finde ham som @senderclausen.

“Jeg bruger tit min Instagram til at dele billeder og historier, for at folk ser livets op og nedture indenfor løb, men samtidig ved at jeg motiverer andre den vej igennem, for hvis jeg kan kæmpe mig til en god tid på en 5’er, så kan vedkommen også, da han/hende har set hvor meget tid og energi jeg har lagt i træningen inden.”

“Jeg bruger det også som en dagbog til mig selv, for at minde mig om hvor jeg stod henne for 2 år siden og kan kigge tilbage på min udvikling,” fortæller Sender.

De hurtige Nike Zoom Pegasus Turbo

“De sidste par løbesko jeg  købte var Nike Zoom Pegasus Turbo, som er en virkelig lækker sko, hvor jeg føler at det er et par sutsko jeg har på – så selvom de var lidt dyre, så er de pengene værd og bestemt en sko, jeg aldrig bliver træt af at bruge,” fortæller Sender afslutningsvis.

Rasmus – Den nørdede ultraløber

Rasmus - Den nørdede ultraløber

Nu skal vi møde intet mindre end en fyr, Rasmus, der beskriver sig selv som The Geek Runner på Instagram.

Du har muligvis allerede mødt ham uden at vide det, for Rasmus har tilbagelagt en del både halve- og hele maratonløb iført et stort bamsekostume. Det kan du læse mere om længere nede.

Til dagligt slår Rasmus sine folder i Odense, og er far til 3 små drenge. Hans motivation for at løbe startede et sted som mange kan relatere til.

“Min motivation til løb startede tilbage i 2013, da jeg en dag så et billede af mig selv, og slet ikke kunne kende mig selv,” fortæller Rasmus. Som Rasmus selv beskriver det var han til sin egen store overraskelse blevet fed.

Rasmus besluttede sig for at starte med at løbe selv om ambitionerne ikke var store til at starte med. “Mit mål var at kunne løbe 800 meter uden pause,” fortæller han. ” Jeg løb en kort rute der sjovt nok gik ned til isbutikken ved Frues Bøge i Odense og hjem igen,” fortsætter Rasmus.

Maratonløber

Det skulle dog vise sig at Rasmus var god til at løbe, trods vægten og derfor kom der hurtigt blod på tanden.

Han fortæller videre, “Der gik ikke mere end 6 måneders tid, inden jeg havde forsynet mig med min første personlige løbetræner, som skulle føre mig gennem mit første halvmaraton og sidenhen den hele distance.”

På imponerende vis fik Rasmus på 14 måneder uden nogen tidligere erfaring med løb gennemført både et halvmaraton (1 time 26 minutter) og et maraton (3 timer 26 minutter).

En årgang jagtede Rasmus målet om at løbe maraton på under 3 timer, men det gav bagslag fortæller han, “Jeg fik presset kroppen for hårdt på så kort tid, at jeg opgav projektet”.

I stedet kastede Rasmus blikket på en anden type løb, nemlig trail- og ultraløb.

Ud i naturen

Rasmus havde egentlig aldrig troet at det at løbe i naturen ville være så befriende som han hurtigt opdagede. Han fandt sig hurtigt godt tilpas, men savnede det at “grave dybt efter overlevelse,” som han beskriver det.

Derfor begyndte han i 2015 at løbe ultraløb. Det første løb var 50 miles ved Firkløver 50/50. “Det var et super fedt løb med den bedste stemning ever – kan kun anbefale dette løb,” fortæller Rasmus.

Efter ultra-debuten tog det fart for Rasmus. Han kom i langt bedre form og skar året efter 45 minutter af sin tid fra året før. Derudover deltog han i ‘Mors 100 Miles’ hvor man løber 160 km rundt på Mors. Det blev tilbagelagt i 18 timer 47 minutter.

24 timers løb

Udfordringer skulle være større og sammen med en gruppe venner fra trail- og ultramiljøet satte Rasmus endnu et vildt mål.

24 timers løbet i Beograd i Serbien i 2016.

For mange er det et urealistisk mål at løbe over 200 km på 24 timer, og meget få danskere har formået at gøre det. Det var også Rasmus’ mål – og det blev indfriet med 200,2 km i benene.

De nærmest umenneskelige udfordringer er det der motiverede Rasmus til at deltage. At grave dybt, gå ind i sig selv og finde styrken og vilje frem.

Bagsiden af medaljen

Når man som Rasmus, i perioder har haft 16-18 træningspas om ugen og kunne finde på at løbe et trænings-halvmaraton midt om natten blot fordi det stod i en træningsplan måtte det ramme ham på et eller andet tidspunkt.

Familie og venner havde svært ved at affinde sig med det og forstå at der blev prioriteret som der gjorde.

Rasmus var blevet fyldt mentalt med løb, og han blev nødt til at slække lidt på det hele for at kunne leve et liv der ikke kun kredsede om ham og hans træning.

I løbet af 2017 tog han lidt ekstra kilo og former var ikke hvor den skulle være, men stillede alligevel op i løb med samme ambitioner som tidligere. Resultatet blev ved flere tilfælde at han ikke kunne gennemføre løbene. Bl.a ved Firkløver 50/50 og et 101 km trailløb rundt om Mont Black.

Skaden

2018 skulle vise sig fra sin værste side. Der blev konstateret en lille revne i brusken i højre knæ.

“En skade jeg har haft svært ved at acceptere, men i stedet har måtte erkende var der og derfor ikke gjorde det nemmere at finde motivationen frem,” fortæller Rasmus. Af samme grund har Rasmus ikke nogen løb planlagt i 2018/19.

“Jeg tror at alle der har haft en skade kan nikke genkendende til denne følelse, og at det er et sandt helvede,” fortæller Rasmus.

Den løbende bamse

Når Rasmus siger han ikke har haft nogen løb i kalenderen er det faktisk ikke helt rigtigt. Han har da løbet en række både hele- og halve maratonløb.

Dog iført et stort varmt bamsekostume.

Om det fortæller Rasmus, “jeg har altid lært, at man skal vende det negative til noget positivt, og det er her karakteren The Geek Bear opstod”.

Til spørgsmålet om hvorfor han dog løber iklædt bamsekostume svarer han, “har du nogensinde set på folk langs en løberute? De er ikke lige just de mest smilende personer”.

“Særligt ikke børnene, der står der i flere timer og venter på at deres mor, far eller bror, søster der kommer susende forbi, og de mange timers ventende er overstået på 5 sekunder,” fortæller han.

“Der er intet i denne verden der varmere mit hjerte mere end at se børn smile. Og jeg kan love jer for, at der rigtig mange børn der er blevet glade af at have set og ikke mindst mødt The Geek Bear mens de har ventet på deres far eller mor,” fortæller Rasmus entusiastisk.

“Sidste løb i dragten, var HCA Marathon hvor jeg delte slikkepinde ud til en masse glade børn. For hvem har lige mødt en bjørn under et marathon, der delte slikkepinde ud?” spørger Rasmus retorisk.

Fremtidige planer

Rasmus  arbejder mod et comeback indenfor ultraløb igen i efteråret 2019. I den forbindelse er han gået i gang med træningen og har som noget nyt også sat mere fokus på fitnesstræning.

“Jeg har fundet ud af hvor vigtigt at have en god og stærkt opbygget ryg, balder og lår. Så disse trænes flere gange om ugen,” fortæller han.

Hvis du vil følge Rasmus fremadrettet skal du følge hans inspirerende og motiverende Instagram profil der hedder @the_geek_runner

 

 

Løb og kampen mod en spiseforstyrrelse

Løb og kampen mod en spiseforstyrrelse - Katrine Abel

Katrine er 22 år gammel, og beskriver sig selv som en ustyrlig løbetosse fra  Aarhus. Når hun ikke løber,  studerer hun til dagligt til fysioterapeut.

Det er ikke svært for Katrine at sætte ord på hvad der er der motiverer hende til at løbe. “Jeg løber fordi det er mit mentale frirum. Når jeg løber føler jeg at jeg flyver. Det er den eneste motionsform, hvor jeg kan koble så meget fra, at jeg ikke tænker på noget, men derimod føler jeg mig som en fugl der flyver henover vandet,” fortæller hun.

“Flere spørg mig tit hvordan jeg kan holde ud at løbe så langt, men når man som jeg forbinder løb med afkobling og meningsfuldhed, så lægger jeg ikke mærke til hvor langt jeg har løbet og om det er hårdt for mig,” fortsætter hun.

“På alle mine løbeture opnår jeg ret hurtigt en steady state følelse, hvor jeg kan løbe solen sort. Herudover tror jeg bare at jeg er afhængig af ”Runners High,” fortæller Katrine.

Ny løber

Selv om Katrine kan mønstre så fine tider som 5 km på 20.58 og et halvmaraton på 1.33.07 har hun faktisk ikke tilbragt så lang tid i løbeskoene.

Hun fortæller, “når jeg siger til folk der ikke kender mig, at jeg kun har løbet seriøst i lige knapt et år og ellers siger, at jeg har spillet elite fodbold siden jeg var 6 år – så fører det ofte et skørt blik med sig.”

Efter at være kommet tilbage efter en korsbåndsskade har Katrine virkelig mærketen en udvikling i sit løb. Både på hvor lange distancer der kan løbes, men også på farten.

“Min krop har forandret sig meget via de mange løbeture og det er også derfor jeg i dag, er så bidt af løb – fordi jeg netop har fået ”løberkroppen” der er med til at gøre mig til en bedre og hurtigere løber.

Katrine-tid

Til spørgsmålet om hvem Katrine løber sammen med til dagligt svarer hun, “Jeg løber altid alene. Løb er som sagt mit frirum og her hvor jeg ikke tænker over noget. Det er Katrine-tid når det er allerbedst”.

Mange af Jer vi har interviewet nævner frirummet i løb, det betød også noget for Birthe som vi interviewede i sidste måned.

Nye udfordringer i 2019

Ved siden af løbet både cykler og svømmer Katrine også. Det er der en klar grund til og hun har da også et par ambitiøse planer for 2019. “Jeg vil rigtig gerne dyrke triathlon noget mere, hvor løbet helt klart kommer til at være min force. Camilla Lykke (dansk triathlet) er en kæmpe inspiration for mig – jeg synes hun er så sej og jeg kunne godt tænke mig at gå i samme retning som hende,” fortæller Katrine videre.

Som restitutionstræning har Katrine fået øjnene op for yoga. “Jeg nyder at gå ind i mig selv og mærke min krop. Yoga er god de dage jeg restituerer, da det ikke belaster kroppen på samme vis,” fortæller Katrine.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Jeg er vild med det her☀️+🚴🏼‍♀️+🌊=💯👏🏻😍👌🏻

Et opslag delt af Katrine Abel (@katrineabel95) den

Kampen mod spiseforstyrrelsen

Som tidligere nævnt studerer Katrine til fysioterapeut. Det studie har hun kunne bruge til at arbejde med et personligt problem hun har kæmpet med det sidste års tid.

Katrine lider nemlig af en spiseforstyrrelse. Hun føler at hun kan bruge sin viden fra studiet til at gøre kroppen så stærk som muligt og i stand til komme bekæmpe sygdommen.

“I dag bruger jeg træningen som et middel og en ressource til at komme ud af spiseforstyrrelsen. Det kan for mange lyde underligt, da vægtøgning og ekstra kalorie forbrænding ikke rigtigt rimer, men løb er som sagt mit frirum, hvad jeg nyder allermest og her jeg har det bedst.”

“Jeg arbejder i dag på at have fokus på sundheden i livet, både mentalt og fysisk. Samtidig med har jeg også sagt ja til dette interview da jeg rigtig gerne vil belyse spiseforstyrrelserne i sportens verden” fortæller Katrine meget åbenhjertet.

Katrine oplever de samme reaktioner fra venner og familie som mange andre løbere. De forstår ikke hvorfor man gider at bruge så meget tid på sport og motion.

“Mange kan ikke forstå hvorfor jeg vil bruge så meget tid på det, men det er et fix jeg ikke kan leve uden. Jeg er måske løbe-/træningsafhængig og den følelse er der en del der ikke forstår. Men løb er for mig, hvad sukker kan være for nogle andre,” fortæller hun.

Følg Katrine på Instagram

Katrine er aktiv på Instagram med profilen @katrineabel95 og det betyder meget for hende at dele sine oplevelser og være med til at inspirere andre.

“Jeg vil gerne vise og belyse, at løbe ikke kun behøver at være til for vægttab og forbrænding, at det ikke er noget man gør af pligt, men derimod for velvære, mental styrke og fordi man sagtens kan nå et punkt med løb hvor det bare er rigtig sjovt,” fortæller Katrine.

Kæmpe Nike Zoom Fly fan

Her afledningsvis skulle jeg selvfølgelig spørge Katrine om hvilke løbesko hun løber i til dagligt.

“Jeg er en evig tilhænger af Nike løbesko. Jeg har prøvet Asics, det fungerede ikke. Det sidste halve år har jeg slidt to par Nike Zoom Fly op og det er de mest unikke løbesko” fortæller Katrine afslutningsvis.

Du kan købe Nike Zoom Fly løbeskoene hos bl.a. SportmasterSportamore og i Nike Store.

Livet er for kort til at nøjes

Hvorfor gør du det ikke bare i morgen? - Michele Brock

Når jeg har interviewet Jer løbere, har det været ud fra idéen om, at alle har en historie at fortælle. Det var i den grad også det, jeg oplevede, da jeg spurgte Michele, om hun ville fortælle om sin motivation for løb.

Sport på Eliteplan

Michele er 25 og har altid været meget aktiv. Hun har siden, hun var barn dyrket sport på eliteplan og har bl.a. været tilknyttet U-14 landsholdet i fodbold. ” Sport og motion har altid fyldt meget i min hverdag, og jeg har altid været meget dedikeret og seriøs omkring min sport,” fortæller Michele.

Michele fortæller videre, “for mig er løb mere end bare løb – det er på en eller anden måde et frirum, som giver mig ro og energi, hvor jeg samtidigt kan komme ud med forskellige følelser.”

Det er dog ikke kun hverdagens almindelige stress og jag, som Michele har haft behov for at ‘løbe ud af systemet’.

Alvorlig sygdom i familien

Michele har siden hun var lille haft alvorlig sygdom inde på livet, da hendes mor over flere omgange har været ramt af kræft.

“Første gang hun blev syg, var jeg 10 år,” fortæller Michele. Da Micheles mor igen i 2012 fik et tilbagefald, og Michele samtidig skulle til at starte på CBS, valgte hun at lægge fodbolden på hylden. Der var simpelthen ikke mentalt overskud og plads i kalenderen til de mange faste træninger om ugen.

“Kombinationen af fire fodboldtræninger om ugen, kampe i Jylland hver weekend, uddannelse på CBS og en syg mor kunne ikke hænge sammen,” fortæller Michele.

Løber for at bearbejde sorg

At stoppe til fodbold fik Michele til at trække i løbeskoene i stedet for. Ud over at give motion har løbet også haft en anden positiv indvirkning på Michele.

“Min mors sygdom har helt klart haft en stor indflydelse på mine mange timer i løbeskoene. Løbeskoene blev hurtigt mit frirum, og der hvor jeg kunne slippe tanker og følelser løs,” fortæller hun.

“Måske lyder det mærkeligt, men det har på en eller anden måde været en form for terapi. Jeg kunne vågne om morgen og være mega ked af det, bange og nervøs, og efter en løbetur var det som om, at jeg igen havde fået luft, kunne trække vejret og se lidt mere positivt på det hele,” fortsætter hun.

Som mange af de løbere jeg har snakket med, er løb bare generelt med til at give overskud i hverdagen, og det har det også for Michele. “Løb har helt sikkert også givet mig overskud til at kunne være der for min mor og hele min familie.”

Hvorfor gør du det ikke bare i morgen?

Nogen gange skal man ikke tænke så meget over tingene, men derimod bare gøre det. Det fandt Michele også ud af.

“En dag sagde jeg til min mor, at jeg egentligt rigtig godt kunne tænke mig at løbe et halvmarathon, og hendes svar var meget simpelt: ”Jamen hvorfor gør du det ikke bare i morgen?”. Og ja, den 8. juni 2013 var derfor dagen, hvor jeg løb mit første halvmaraton,” fortæller Michele. Løbet gik fra Fredensborg til Hillerød og tilbage igen og Michelle kom igennem på  lige omkring 01:45.

Det skulle senere vise sig at være startskuddet til mange flere kilometer i løbeskoene.

Konkurrencemennesket

Michele er et stort konkurrencemenneske og elsker at presse og udfordre mig selv, og derfor har hun efterhånden også deltaget i en del løb. “I 2014 løb jeg Copenhagen Marathon på 03:11, og ellers har jeg løbet Copenhagen Half Marathons en del gange og også Esrum Sø rundt.”

Normalt løber Michele omkring 100 kilometer om ugen. “Jeg elsker det. Især synes jeg, at en morgenløbetur er den bedste måde at starte dagen på,” fortæller hun begejstret.

Uddannelse til løbetræner

Efter 15 år med kræft og 11 forskellige kemobehandlinger mistede Michele desværre sin mor i april 2018.

“Det har selvfølgelig og helt naturligt været en rigtig svær tid for hele min familie, men vi har altid og i hele forløbet stået tæt sammen og hjulpet hinanden,” fortæller Michele.

Følelsen af at livet er skrøbeligt og kan være kort, er noget, der rammer mange, der har eller har haft sygdom inde på livet.

Til det fortæller Michele, “alt dette har virkelig fået mig til at tænke over mit liv og sætte det hele lidt i perspektiv. Jeg er derfor også kommet frem til, at livet er for kort til at bruge tid og kræfter på noget, man ikke gider eller brænder for.”

“Jeg har altid vidst, at løb har betydet rigtig meget for mig, men det er nok egentligt først nu, at jeg har fået overskud til tænke nærmere over, hvordan det har hjulpet mig i mange år,” fortsætter Michele.

Af samme grund tilmeldte Michele sig DGI’s løbetræneruddannelse i august 2018. “Jeg vil så gerne give min glæde ved løb videre til andre og samtidigt motivere og hjælpe dem med at opnå deres mål,” fortæller hun.

Glæden ved at motivere andre

I forbindelse med uddannelsen besluttede Michele sig for at oprette en Instagramprofilen @micheleb_runner, der udelukkende har fokus på hendes løb og samtidigt hendes kommende  job som løbetræner.

“Jeg elsker at dele mine løbebilleder på Instagram, og synes det er så fedt, at der er et kæmpe løbefællesskab her,” fortæller hun.

Michele bliver færdiguddannet løbetræner d. 3. november 2018.

Her til sidst vil jeg gerne takke Michele for den meget ærlige fortælling. Det skal blive spændende at følge dig i fremtiden.

100 dages løb i træk

100 dages løb i træk

Måske kender du den der følelse af tilfredshed når man har været ekstra god til at passe sin løbetræning i en periode, det gør jeg i hvert fald. Men hvilken følelse må det ikke være når man har løbet hele 100 dage i træk?

Det kan være at Rikke kan svare os på det, for det er netop dette projekt hun er godt i gang med lige nu.

Rikke er 44 år, gift, har børn og arbejder til dagligt som leder i fitnesskæden Loop Fitness og til dagligt løber hun. Meget!

Efter i en del år at have løbet og også gennemført et par halvmaratonløb satte en skade en stopper for løbet og Rikke kastede sig derfor over styrketræning. I maj i år er hun dog igen, efter et par års pause, startet op med løbet og er vendt stærkt og meget motiveret tilbage.

“Det har været hårdt at starte op igen, jeg kan godt mærke det er flere år siden, og nok også at jeg er blevet de år ældre siden jeg sidst løb regelmæssigt. Men jeg elsker mit løb, også på de dage hvor motivationen måske ikke er så stor,” fortæller Rikke.

Man fortryder aldrig en løbetur

Som flere af de andre løbere vi har interviewet fortæller, er løb også en mental ting for Rikke, “Uanset hvor hård en løbetur man lige har været på, så er fornemmelsen i kroppen altid det hele værd. Jeg får tænkt en masse tanker og får renset ud i stress og problemer.”

Rikke løber for det meste alene, og helst meget tidligt om morgenen, hvor hun har vejene helt for sig selv. På dette tidspunkt behøver man ikke at forholde sig til andre mennesker, hvilket kan være rart i en hverdag hvor Rikke, som hun selv udtrykker det, “er meget på”.

Motivationen

At have en kalender fyldt med forskellige typer af løb er med til at motivere Rikke, fortæller hun. “Det motiverer mig meget at jeg har forskellige løb i kalenderen, for selv om jeg foretrækker at løbe alene til hverdag, så er det også fedt at deltage i løb rundt omkring.”

I år har Rikke bl.a. deltaget i Royal Run, Rubjerg Knude Løbet, Ladies Mudrace, Skagen Marathon, og så arrangerede hun selv et motionsløb på hendes arbejdsplads: Loop Løbet 2018 som blev en stor succes.

Løb 100 dage i træk

Rikke har sammen med en veninde kastet sig over en udfordring som de fleste nok ville finde uoverskuelig.

Hun fortæller, “vi skal løbe hver dag i 100 dage i træk, og i dag har vi løbet dag 75. Det har været en fed udfordring, og nu mangler vi kun 25 dage.”

“Det har været fedt at have en veninde at kunne dele det med, også når andre synes man er helt skør fordi man skal afsted på en tur hver dag.”

FitnessRikke på Instagram

“Selvom min omgangskreds synes det er lidt skørt, så synes de også at det er vildt sej og godt klaret,” fortæller Rikke.

Rikke har i løbet af 100 dages udfordringen lagt billeder op på hendes instagram profil der hedder @fitnessrikke. Også her høster hun mange positive kommentarer som er med til at booste motivationen til at blive ved.

Ambitionerne for fremtiden er at blive ved med at løbe, og have det godt med det.

“Jeg vil gerne vise andre kvinder i min alder, at selvom man har børn, hus, job osv , så er det stadig muligt at opnå sine drømme og mål,” fortæller Rikke.

Rikke afslutter med en lettere underspillet kommentar “Hvis jeg kan, så kan andre også. Man behøver ikke være Super Woman, man skal bare ville det nok – og det vil jeg.”.

Du har nok ret Rikke, men undertegnede synes i hvert fald du er mega sej. Jeg glæder mig til at følge dig hele vejen mod de 100 dage i streg med løb.

Det er okay at prioritere sig selv

Det er okay at prioritere sig selv

Da vi på et tidspunkt spurgte i vores Instagram Story, om nogen ville dele deres historie som løber, var Vibeke en af de første til at melde sig frivilligt.

Vibeke svarede  ja med det samme, men har efterfølgende tænkt meget over, hvad det egentlig var hun gerne vil fortælle. “For i virkeligheden er løb måske slet ikke så betydningsfuldt i mit liv – eller er det?,” fortæller hun kryptisk.

Vibeke er 33 år gammel, gift, mor til to drenge på 5 og 6 år, har fuldtidsjob, er børnefodboldtræner – og så løber hun.

Vibeke har egentlig løbet en smule i mange år, men det var først i 2015, hvor hun efter at have fået børn startede med at gå i fitnesscenter hun igen tog løb op. “Pludselig kunne jeg løbe 5 km på under 25 minutter og så tog ambitionerne fart,” fortæller hun begejstret.

Halvmaratonløber

Da en veninde havde planer om at gennemføre et halvmaraton fik Vibeke blod på tanden til at gøre det samme. “Jeg tilmeldte mig Lillebælt Halvmaraton i 2016 og for at holde dampen oppe henover vinteren 2015/2016 tilmeldte vi os ca. et løb om måneden. Det resulterede i min personligt bedste 10 km til Strandvejsløbet i Middelfart, og jeg gennemførte mit første halvmaraton til Lillebælt i maj 2016 i tiden 1:48.”

Skaden

Vibeke oplevede det som så mange løbere har gjort før hende. Man bliver grebet af egne ambitioner og skal bare løbe hurtigere og længere, uden at tage højde for om kroppen kan følge med. “Det resulterede i en overbelastningsskade i højre knæ,” fortæller hun.

Etape Bornholm blev forsøgt gennemført i 2016, men Vibeke, og hendes knæ, måtte kapitulere efter kun at have gennemført 3 af de i alt 5 etaper.

For at passe på knæet begyndte at cykle på en nyindkøbt racercykel. Dermed kunne hun stadig nyde de ting hun elskede ved løb. Nemlig at komme ud i naturen, lade tankerne flyve og lade benene gøre arbejdet.

Skaden gjorde Vibeke bevidst om hvad det var der motiverede hende. “Det ikke blot selve præstationen ved at løbe, der motiverede mig. Rent mentalt var løb mit frirum og min terapi. Når jeg løb var jeg ikke mor, hustru, kollega eller noget andet. Når jeg løb var jeg bare Vibeke. Det savnede jeg,” fortæller hun.

Efter skaden

Da knæet igen tillod det tilmeldte Vibeke sig  Stiftens Etapeløb på Fyn henover vinteren 2017/2018 og Etape Bornholm 2018.

Prioriteterne havde ændret sig fortæller hun, “Nu blev målet at få flere km i benene, træne klogt og undgå skader, så jeg kunne være klar til at gennemføre Etape Bornholm 2018”. Og det lykkedes!

De 5 etaper på solskinsøen blev gennemført som 80. kvinde. “For første gang lykkedes det mig at løbe negativt split på 10 km, og jeg gjorde det hele 2 gange i den uge. Det var den fedeste følelse og en kæmpe sejr efter et langt skadesforløb,” fortæller Vibeke videre.

Det næste mål

Lige nu befinder Vibeke sig i lidt af et vakuum efter at have nået sit store mål for 2018. Det næste mål er ikke helt på plads og hensynet til det skrøbelige knæ er også med i ligningen.

“Jeg vil hellere løbe kortere distancer (også i træningen) eller serier af løb og undgå overbelastning, så jeg ikke skal holde lang skadespause igen,” fortæller hun.

Ikke alle forstår det

Ud over cykling supplerer Vibeke sin løbetræning med ture i det lokale fitness center hvor især ben- og coreøvelser står på programmet.

Som du nok kan fornemme fylder træning meget i Vibeke’s hverdag, og det er da heller ikke alle der kan forstå at Vibeke prioriterer sin tid som hun gør.

“Det er ikke alle der forstår hvorfor løb er så vigtigt for mig, og hvordan jeg dog orker at komme afsted efter en lang dag, men løbet er mit frirum og selvom det lyder som en kliché, så er jeg sikker på, at det gør mig til et bedre menneske og en bedre mor.”J

“Når jeg løber så flyver tankerne, jeg får bearbejdet frustrationer, reflekterer over dagens oplevelser, får gode ideer og kommer glad hjem. Min mand bakker 100 % op om mit løb og min træning, så der er aldrig sure miner over at jeg stikker i løbeskoene og tager et mentalt break,” fortæller hun.

Følg med på Instagram

“Jeg bruger især min instagram som træningsdagbog og deler mine løbebilleder og min træning for at vise at man godt kan være i fysisk god form, selvom man har fået familie og børn. Jeg er stolt af mine resultater, af at jeg kommer afsted og mærker forbedring og fremgang i udholdenhed og fart.”

“Det vil jeg gerne vise andre. Derudover håber jeg, at jeg kan inspirere andre kvinder og mødre til at snøre løbeskoene og komme afsted, fordi det er okay at prioritere sig selv,” slutter Vibeke af med at fortælle.

Følg Vibeke på instagram hvor hun har profilen @vibekehermann

Annette springer ikke over hvor gærdet er lavest

Anette springer ikke over hvor gærdet er lavest

Der er fuld fart på Annette, der på instagram har profilen @runner_mommy. I dag løber hun  4-6 gange om ugen, men begyndte faktisk ikke at løbe af lyst, men af andre årsager.

Annette var lige kommet ud af et dårligt forhold og besluttede at løb ville være god ‘terapi’ for at komme videre. At hun samtidig havde meldt sig til værnepligten og havde brug for at komme i form på en effektiv og billig måde åbnede dørene til den verden Annette i dag dyrker big time.

OCR træning

Annette fik senere en kæreste, der den dag i dag er hendes mand som hjalp hende med at  få en mere struktureret træning.

I dag er Annette soldat og har bragt lidt ekstra udfordringer ind i sit løb. ” I dag er jeg OCR løber og bliver trænet af en af Danmarks bedste på området,” fortæller hun.

OCR står for Obstacle Course Racing er kort fortalt en distance der skal løbes med et varierende antal fysiske forhindringer der skal passeres undervejs.


Til dagligt er det Annette der står for den fysiske træning i hendes enhed. Derfor er det naturligvis vigtig at være i den bedste form muligt så man fremstår som et godt forbillede.

Løber for at blive gammel

En positiv bieffekt som de fleste kender ved at løbe er at man ud over at være fysisk tilpas også gør noget godt for sit sind. “Jeg løber fordi mit hoved har brug for det,” forklarer Annette helt simpelt.

“Vigtigst af alt løber jeg for at blive gammel! Jeg har fået to lækre børn, dem vil jeg følge så længe som muligt,” fortæller hun videre.

Derudover supplerer hun med et noget alternativt løb hun og datteren var en del af tidligere i år. “Min datter og jeg har lige løbet i Disneyland, hvor vi var klædt ud som henholdsvis klokkeblomst og Peter Pan”. Ja så kan man da ikke andet end at være flyvende,

Naturoplevelserne i fokus

Naturoplevelserne i fokus - Line Kragebær

Line er alsidig når det kommer til løb, i hvert fald når man kigger på distancerne. Kom med et løb og så er hun klar lige meget om det er 5, 10, 15, 25, 30 eller 42 km langt.

Det er det hun skriver på sin Instagram profil hvor hun kan følges på profilen @linek.run.

Motivationen

Hvad man også kan se der er at Lines største grund til at løbe er de ganske gratis naturoplevelser der følger med. “Jeg løber for at se naturen og de skiftende årstider ️ Det er den største grund! – og så har jeg en sød tand og er madglad,” fortæller hun.

Line startede med at løbe i sommerferien 2013 med et par kortere ture, men det var nok til at give hende lidt blod på tanden. “Jeg fik smag for det, men løb det første halve år på løbebånd i et fitness center, 10 km hver gang + på landevejen med min far i ny og næ,”fortæller hun.

Maratonløber

“Jeg tilmeldte mig nogle enkelte 10 km løb og i juni 2014 løb jeg mit første halvmarathon: Odins broløb i Odense.” Løbet var en stor succes for Line og hun lovede sig selv at det ikke skulle være sidste gang. “Efterfølgende har jeg løbet mange halvmaraton, med og uden nummer på.” fortæller Line.

Senere blev Line medlem af Fjordager løbeklub i Odense. “Min tid i klubben var præget af et godt løbefælleskab, god energi, intervaltræning og fokus på PR!”.

I 2016 gennemførte Line sit første maraton til HCA Marathon. Omdet fortæller hun, “Wow det var en en fed følelse! Jeg faldt pladask for den lange  distance! Og jeg gentog succesen året efter, denne gang med min far.”

Nyt fokus

Siden er medlemskabet af løbeklubben lagt på hylden og fokus har ændret sig for Line. “Jeg blev mere fokuseret på at løbe længere ture i et behageligt tempo, så jeg, som jeg fortalte tidligere, kan nyde naturen – i alt dens pragt.”

“Derudover blev min indstilling til hele tiden at skulle slå PR mere afslappet,” fortæller hun.

Det beskriver meget fint hvordan vi alle kan have forskellige succeskriterier med vores løb, og om hvordan de hele tiden kan ændre sig i forhold til vores situation.

“I 2018 flyttede jeg fra Odense til Assens. Her løber jeg, indtil videre, for mig selv.” “Den smukke natur omkring Assens er vidunderlig at løbe i og jeg elsker det! Det er her at jeg slapper af og finder ro ️ Det er her jeg har hjemme, det er herfra min verden går.” slutter Line flot af.

Line tager sig altid tid til at stoppe op og tage billeder som vi så kan nyde godt af. Lines Instagram konto er derfor fuld af smukke billeder fra hendes løbeture. Tak for dem, Line.