Vandtæt løbeudstyr – Hold dig tør på løbeturen med Nike

Vandtæt løbeudstyr - Hold dig tør på løbeturen med Nike

I den her artikel kan du læse om nyt vandtæt løbeudstyr og om hvordan du kan holde dig tør på løbeturen med en stribe nye produkter fra Nike. Måske ‘vandtæt’ er en overdrivelse, men vandafvisende og åndbart er i hvert fald en passende beskrivelse.

Et hurtigt kig ud af vinduet bekræfter det vi har vidst længe, men slået hen på grund af fantastisk vejr, – det er blevet efterår! Det er blevet koldt, blæsende og ikke mindst vådt.

Det betyder for os løbere at vi skal til at omlægge vores træningsrutiner og ikke mindst have fat i en anderledes garderobe. Vi skal naturligvis have fat i løbesko, sokker, jakker, tights o.s.v. der er skabt til årstiden og til at modstå efterårets udfordringer.

I denne artikel kigger vi nærmere på en række nye produkter du alle kan finde i Nike Store.

Nu gennemgår vi garderoben fra top til tå, eller faktisk fra tå til top, for vi starter med løbeskoene.

Vandtæt løbeudstyr – eller bare vandafvisende…

Nike Shield Løbesko

Nike har lanceret en række af de mest populære løbesko i Shield versioner. Alle Shield modellerne er varmere, mere vandafvisende og har bedre traction i vådt føre end de traditionelle modeller.

Nike Elite Cushion løbesokker

Nike Elite Cushion løbesokkerne er en personlig favorit herfra. Særligt i kolde forhold er det rart at have en halvhøj sok der går op over anklerne.

De sidder fuldstændig som de skal og med de reflekterende detaljer er de også meget velegnede til løb i mørke.

Nike Tech løbebukser

En nyhed der er på vej i Nike Store inden længe er de nye løbebukser til herrer der er designet i letvægts, og vandafvisende materialer. Du får et par løbebukser der holder dig tør og varm, uden at gå på kompromis med den fleksibilitet og komfort et par løbebukser skal give.

Nike Tech løbejakker

Ligesom løbebukserne ovenfor er fokus på at designe produkter der kan klare en regnskylle uden at det går ud over dig som løber. Vandafvisende materialer der samtidig er lette, åndbare og fleksible. Nike lancerer et par nye modeller til både herrer og damer.

Dame modeller

Herre modeller

Nike løbe t-shirts

Under løbejakken kunne en af de viste nye løbe t-shirts være en mulighed.

Til herrerne kommer en ny ‘Nike Rise 365’ model og kvinderne får glæden af den nye ‘Tailwind’ model hvor ærmerne er lidt længere end normalt.

Begge modeller designet til at transportere sveden væk, yde komfort og holde dig naturligt varm.

Nike  løbekasket

Nogen løber uden noget, andre med hue eller pandebånd, men en kasket kan nogen gange være det mest praktiske.

I regnvejr er de gode til at holde vand væk fra øjnene og hvis du løber med briller er de nærmest ikke til at undvære.

De nye modeller er designet til at holde dig varm og tør, men samtidig være i stand til at transportere sved og overflødig varme væk.

Hvordan bliver man re-postet på Instagram?

Hvordan bliver man re-postet på Instagram?

Vores Instagram profil @danskelobere er på meget kort tid blevet rigtig populær. Det vi bruger profilen til er at re-poste Jeres billeder og dermed være med til at udbrede jeres flotte og inspirerende billeder.

Vi er begyndt at få en del henvendelser fra folk der har tagget os i et billede, men ikke kan forstå de ikke er blevet re-postet.
Derfor vil vi gerne forklare hvordan vi udvælger de billeder vi vælger at re-poste.

Til at starte med skal det understreges at vi er lykkelige for alle de billeder vi bliver tagget i da det er med til at give os et indblik i Jeres digitale løbedagbøger. Samtidig er i jo med til at fortælle historien om ‘Danske Løbere’ og det er uvurderligt for os.

Forøg din chance for at blive re-postet

For det første er det naturligvis vigtigt at dit billede er flot, relevant, spændende eller interessant – også for andre end dig selv.
Man behøver slet ikke at være professionel fotograf for at få sit billede re-postet, men et flot billede vil blive prioritet frem for et ‘dårligt’.

Et eksempel på et billede der ikke er så interessant for os at dele er et billede af displayet på et løbeur. Hvis du har løbet en vild tid vil vi langt hellere se dit ansigtsudtryk end dit ur.

Tag os altid i billedet – ikke i kommentaren
Mange af Jer tagger os kun i Jeres kommentar. Når det sker får vi kun en kort besked om at vi er blevet tagget, men i løbet af en time er beskeden druknet i alle de andre beskeder vi får i løbet af en dag. Hvis du derimod tagger os i billedet har vi en fin liste over billeder vi altid kan dykke ned i og finde dit billede frem.

Helst ingen tekst
Da vi gerne vil have at vores instagram feed ser så interessant ud som muligt kommer vi heller ikke til at dele billeder med tekst henover. Vi synes det er fedt at blive tagget i dem, men vi synes bare ikke at vores profil skal indeholde disse billeder.

Selfies
Vi elsker selfies. Du skal derfor ikke være bange for at give den fuld gas med dem. Nogen løbere har så perfekte billeder at man bliver overrasket over alle de fotografer dem følger dem rundt på deres løbeture. De billeder kan vi også godt lide, men der er altså også plads til amatørerne.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Tak til @birthewp for at tagge @danskelobere i sit billede fra #cphhalf -og godt løbet! 💪

Et opslag delt af Danske Løbere (@danskelobere) den

Naturbilleder
Vi er vilde med Jer der giver jeg tid til at stoppe op og tage et billede af en solopgang eller en snestorm når det sker. De billeder er helt sikret også relevante, så fortsæt endelig med det.

Løber – Bliv set i mørket!

Løber - Bliv set i mørket!

Man bliver overrasket hvert år på denne tid. De lange varme lyse sommeraftner sidder stadig i kroppen og man er ikke helt klar til at overgive sig til efterårets kulde og mørke.

Om man vil det eller ej, så bliver det for hver dag tidligere og tidligere mørkt. Og ja, det er jo også mørkt når vi står op. Derfor skal vi som løbere naturligvis passe på os selv og sørge for at beskytte os bedst muligt.

Det er i øvrigt @fatimahachem.dk fra Instagram der har ladet os bruge hendes flotte billede i dette indlæg.

Derfor tillod jeg mig at spørge Jer i vores Instagram Story hvad i gør for at passe på Jer selv i mørket.

Husk at følge vores Instagram Profil hvis du har lyst til at være med i disse små spørgeundersøgeler fremover.

Der var rigtig mange der brugte lidt tid på at svare. Og det er vi meget taknemmelige for. Det lader heldigvis til at i har rigtig godt styr på hvad der kan gøres, men hvis nogen skulle være i tvivl vil vi selvfølgelig gerne viderebringe de gode budskaber.

Masser af reflekser og LED lys

Rigtig mange fremhæver reflekser, reflekterende veste, samt brugen af LED lys som fåes i mange forskellige  udformninger. Andre løber med pandelygter som også er meget anbefalelsesværdigt fordi de både oplyser de stier man løber på samtidig med at ens synlighed i forhold for øvrige trafikanter er væsentlig forbedret.

Bliv set i mørket med disse produkter

Her er en lille inspirationsliste til udstyr der kan hjælpe dig med at være mere synlig i mørket. Disse produkter er fundet hos Intersport og koster faktisk ikke ret meget, men kan betyde meget.

Du kan klikke på produkterne hvis du vil se priser og forhandler.

Anmeldelse af Nike Zoom Fly løbesko

Anmeldelse af Nike Zoom Fly løbesko

Her kommer en anmeldelse af Nike Zoom Fly løbesko som vi har foretaget med Jeres hjælp, via vores Instagram konto.

En ting er hvad producenten, i dette tilfælde Nike, lover en anden ting er nogen gange hvad man rent faktisk får i hænderne når man investerer i nyt gear til løbeturen.

Derfor er det altid dejligt når man kender nogen der har erfaringer med et givent produkt som kan enten anbefale det eller decideret advare imod at man skal købe det.

Hvis du ikke selv omgiver dig med løbere til dagligt er det dejligt at vi, Danske Løbere, kan være med til at lave små anmeldelser af forskellige produkter som du så kan læse og forholde dig til inden du skal ud og investere.

Vi er naturligvis nødt til at gøre opmærksom på at forskellige løbere kan have forskellige behov og at man altid skal tage de kommentarer der kommer herfra med et gran salt og altid huske at bruge sin sunde fornuft også.

De viste sko i dette indlæg er alle fundet i Nike Store, men du finder også et udvalg hos Sportamore (hvor der faktisk er rigtig gode priser lige nu).

Anmeldelse af Nike Zoom Fly løbesko

Denne anmeldelse er den første i en forhåbentlig lang række, som vi med tiden håber at kunne gøre endnu skarpere og nuanceret med tiden.

I pressematerialer fra Nike lægger de vægt på at de nye Nike Zoom Fly løbesko er en super hurtig sko, der er som skabt til at slå hastighedsrekorderne. Derudover skulle den lette Flyknit overdel give god støtte og stabilitet, og samtidig give en pasform der passer som ‘hånd i handske’.

Om det også er det indtryk i brugere har af skoen var vi spændte på at finde ud af da vi stillede spørgsmålet hvor i kunne byde ind med ris og ros af skoene.

Og lad os bare sige det med det samme. I er kæmpe fans af den her. Læs blot nogen af de kommentarer vi fik fra Jer.

"Den er let og føles som om man bliver skubbet fremad, så man løber hurtigere"
"De er bløde og hurtige!"
"Sidder super godt på foden, der er masser af plads foran, og de er lette."
"Den er fucking god at løbe hurtigt i!"
"Den er let og hurtig - Den bedste sko"
"De er super behagelige at have på. Det føles ikke som om man har noget på, på grund af Flyknit stoffet"
"Godt = Hurtig, Lækkert design
Dårligt = Kan ikke komme i tanke om noget"
"De er lette, men med en god sål som er super stødabsorberende"

Skoene kommer i hele 3 versioner som vi her vil prøve at forklare forskellene på.

Nike Zoom Fly

Den model der hedder Nike Zoom Fly er modellen der ikke har Flyknit overdel. Det er en smagssag om man vil have denne overdel eller ej. Flyknit tilfører skoen mere komfort bl.a. i form af lavere vægt, men det er en vurderingssag hvad man bedst kan lide.

Det er værd at have med i overvejelserne at denne model i Nike Store lige nu er 500 kr. billigere end Flyknit udgaven.

Nike Zoom Fly SP

SP udgaven kan det samme som overstående. men har en designmæssig opgradering som umiddelbart kun er af kosmetisk karakter. Det skal man dog heller ikke underkende, for de kommer i en række virkelig flotte modeller.

Nike Zoom Fly Flyknit

Den model der er vist her øverst i indlægget er modellen med den vævede Flyknit overdel. Hvis du går efter ‘topmodeller’ er det den her du vælger’.

Venstre eller Højre?

Løbesko Valg 2018

Løbesko kan man ikke få nok af og så snart der kommer nye modeller på markedet får man naturligvis et voldsomt behov for at eje dem. Det er en last de fleste løbere kender.

Når jeg trækker i løbeskoene er det altid venstre sko der ryger på først. Jeg gentager. Det er altid den venstre der ryger på først. Jeg har talt med venner og bekendte om det, og mange har det på samme måde.

Det er nok min galoperende OCD der er skyld i at det føles helt forkert at tage den højre på først, men sådan er det altså.
Inspireret af det tænkte jeg det ville være interessant at høre de fantastiske mennesker der følger Danske Løbere på Instagram om de har tilsvarende præferencer når det kommer til hvilken sko man tager på først.

Denne gang blev det til en enten-eller afstemning. Det vil sige man kun kunne vælge mellem hhv.  højre og venstre. De (psykopater) der er ligeglade havde derfor kun mulighed for at springe afstemningen over og ikke vælge en svarmulighed der hedder “Jeg er ligeglad”.

Resultatet

Jeg blev ikke overrasket over resultatet, for jeg vidste af gode grunde ikke hvad jeg skulle forvente. Det viste sig dog relativt hurtigt at der var en overvægt i folk der starter med den højre sko og det endelige resultat viste da også at langt størstedelen af vores venner på Instagram er højreorienteret – i hvert fald når det kommer til løbesko.

tager venstre sko på først
0 %
tager højre sko på først
0 %

Husk at følge vores Instagramprofil hvis du fremover har lyst til at deltage i lignende afstemninger.

Danske Løbere lyver

Danske Løbere Lyver

Danske Løbere lyver og muligvis mere end andre danskere. Eller også er de bare meget sejere og mere standhaftige end gennemsnittet.

Muligvis inspireret af egne erfaringer tillod jeg mig på Instagram at stille følgende spørgsmål

Har du nogenside taget løbetøjet på, men endt med at sidde på sofaen og spise slik?

For undertegnede var det ikke spørgsmålet der var det skræmmende. Det var svarene.

Hele 55% svarede nemlig at det havde de aldrig gjort, mens kun 45% indrømmede at det var sket for dem.

Af danske løbere lyver
0 %

Det er naturligvis nogen forbehold jeg er nødt til at have med med i baghovedet når der bliver oprettet  kommende afstemninger.

Danske Løbere gav den gas i September!

Lorem ipsum dolor sit amet

Mandag d. 1. oktober spurgte vi Jer om hvor langt i havde løbet i september måned.

Af Jer der gav jeg tid til at svare, og i var faktisk mange, var gennemsnitsdistancen 188 km. Intet mindre end imponerende.

Det er super godt gået og når man ser folk registrere at de har løbet hele 455 km i løbet af måneden kan man ikke andet en at blive sindsyg imponeret. Samtidig kan man også komme til at føle sig lidt doven til sammenligning.

Ud over at i har benyttet det stadig fremragende vejr til at få masser af træningskilometer i benene har et par større løb også hjulpet godt til. Af store løb i september måned kan man forestille sig at løb som Copenhagen Half Marathon og HCA Marathon i Odense har været medvirkende til at få lidt ekstra kilometer ind på kontoen.

Vi håber i fremover vil deltage i lignende ‘undersøgelser’. Vi synes det er fedt at kunne dele resultatet med Jer her hvor vi kan gå lidt mere i dybden, frem for på Instagram hvor det hele går lidt mere stærkt.

Længste løb
0 km
I alt
0 km
I gennemsnit
0 km