I dette portræt skal vi møde Martin. Martin er 31 år gammel og bor i Slagelse sammen med sin kæreste og datter på snart 2 år.
Martins inspirerende historie handler om hvordan man ved hjælp af løb og motion kan komme ovenpå og overvinde en slem depression.
2012
Det hele starter i 2012. Jeg var i gang med uddannelse og undervejs i min fagprøve skrivning bliver presset for stort. Et pres jeg havde lagt på mine egne skuldre. Jeg render ind i en depression samt stress og hele verden braser sammen.
De efterfølgende mange måneder kan jeg ikke tage mig sammen til at lave noget som helst. Det eneste jeg laver er faktisk at spille PlayStation. Undervejs flytter min kæreste og jeg hjem til mine svigerforældre og her begynder jeg at rode med cykler.
Cyklerne bliver en stor del af min hverdag og det hjælper mig med at få tankerne væk. En dag køber min svoger en racercykel og jeg tænker at det kunne være sjovt at køre sammen med ham, nu hvor jeg alligevel bygger dem. Hos mig er der ikke langt fra tanke til handling og jeg får hurtigt købt mig min første racercykel. Efter 1 måned tilmelder jeg mig mit første løb på 108 km.
Det blev startskuddet til en hverdag fyldt med motion, men også min måde at bearbejde alle de ting der foregik inde i mit hoved.
I 2017 fik min kæreste og jeg en dejlig lille datter og de mange timer på landevejen var der ikke rigtig tid til mere, så jeg begyndte så småt at løbe.
Første halvmaraton
I det første halvår af 2018 blev det kun til 3 løbeture. Men i juli begyndte løb for alvor skulle begynde at fylde i mit hoved. Jeg tilmeldte mig nemlig CPH Half. Som med alle andre ting satte jeg baren højt og gik efter at løbe sub 1:40:00.
Hurtigt gik løbet fra at være ren motion til rent faktisk at blive lidt seriøst. Jeg har en super god trænings makker, Kasper, som er på nogenlunde samme niveau som mig. Dagsformen svinger lidt og derfor kan vi presse hinanden på den gode måde. Vores løbeture forberedte mig super godt på CPH Half og det lykkedes at løbe i tiden 1:39:47 😀
Efter mit første halvmarathon havde jeg brug for noget at træne imod, så lige pt er målet at løbe sub 20min på 5 km’eren. Min bedste tid er indtil videre på 20:15.
Udover den korte distance løber jeg gerne længere ture i skoven på diverse singletracks og supplere gerne op med en tur på løbebanen og tæsker intervaller.
2019
Som løber har jeg brug for at have noget at “løbe” efter og derfor er planerne i 2019:
- CPH Half
- Hededanmark Røsnæs trail 32km
Ret hurtigt er løbetræningen begyndt at fylde rigtig meget. Jeg løber 40-50 km om ugen, fordelt på 3-4 ture, hvilket mange af vennerne og mine bekendte synes er dybt godnat, samtidig med de har en vis respekt.
Jeg deler mange billeder efter mine træningsturen, og for at være ærlig så er det helt klart for at få et klap på skulderen. Tror der er mange der kan nikke genkendende til at hvert like af ens billede lige giver lidt på selvtillidskontoen.
Man skal ikke gå ned på udstyr
Jeg kommer fra cykelsporten hvor udstyret næsten betyder mere en træningen. P.t. består min meget lille sko samling af et par Brooks Levitate 2 og et par Nike Pegasus Turbo samt mine trail sko som er et par Asics Fujitrabuco.
At vinde over depressionen
Så for at samle det hele startede min træningsmani kort tid efter min verden ramlede sammen og depressionen ramte. Det har hjulpet mig til at komme videre, de mange timer på landevejen, både i løbe sko og på cyklet har gjort mig “rask”. Idag er der ikke noget sygdom tilbage, men jeg skal stadigvæk have mine træningsture, da det stadig er meditation for mit lille hoved.
Martin fortæller afslutningsvis at han aldrig tidligere har fortalt åbent om hans depression. Det er indtil nu, kun familie og nærmeste venner der har vidst noget.
“Ordet depression er stadig super svært for mig. Jeg har længe gerne ville sige det højt og det bliver så nu. Jeg håber i tager godt imod det.”
Tak for historien Martin – du er en stor inspiration.
